Omsorg for både dig og den døende.
Er du pårørende til et døende menneske, kan det være svært at få kræfterne til at slå til efter et langt sygdomsforløb. Måske savner du en at tale med eller til at afløse dig, så du kan få en tiltrængt nattesøvn.
De frivillige i vågetjenesten er til stede og giver nærvær og omsorg til et døende menneske i livets sidste timer. De sidder ved sengekanten og holder i hånden og skaber tryghed og ro for både dig og den person, der ligger for døden.
Det gør vi:
* Skaber ro og omsorg for den døende
* Beroliger, lytter og samtaler
* Aflaster og støtter pårørende
* Samarbejder med plejeperso- nalet, men indgår ikke i plejen
af den døende.
​
For dig, der er pårørende til en døende
Vågerne er der som erstatning for, eller aflastning af dig, som pårørende. Det kan være i den døendes eget hjem, på hospitalet eller på plejehjemmet.
​
Er du en del af plejepersonalet på et hospital eller et plejehjem, kan du tilkalde frivillige fra vågetjenesten til at skabe ro og nærvær for den døende og eventuelle pårørende. De frivillige arbejder ulønnet og deltager ikke i plejen af den døende. De har selvfølgelig tavshedspligt.
Alle frivillige er nøje udvalgt og har erfaring med omsorg for døende, så de kan håndtere de følelser og situationer, der kan opstå.